Portfolio

Beboere i ejendom slukkede selv brand i carport

2020-03-17T21:27:03+00:00

(Tirsdag den 17. marts)  Snarrådige beboere fik tirsdag aften stort set selv slukket en brand i en carport ved en ejendom på Gl. Grænsevej i Roager. Ilden blev opdaget midt på aftenen, og samtidig med, at ejendommens beboere tilkaldte brandvæsnet, begyndte de selv at slukke ilden, og det lykkedes stort set at få den slukket. [...]

Vej forurenet efter mindre færdselsuheld

2020-03-10T10:25:34+00:00

(Tirsdag 10. marts) En person blev kørt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, da to biler tirsdag formiddag stødte sammen i krydset Arnumvej-Stationsvej i Spandet. Vedkommende er formentlig sluppet med lettere kvæstelser. Uheldet bevirkede, at bilerne lækkede lidt kølervæske og olie, og Sydvestjysk Brandvæsen blev tilkaldt for at rense kørebanen, der var glat på grund af spildet.

Maskine udbrændte men skaderne på bygningen blev minimeret

2020-02-25T07:59:35+00:00

(Tirsdag den 25. februar) En teleskoplift udbrændte, og et kombineret maskinhus og stald blev beskadiget af ild og røg, da der tidligt tirsdag morgen udbrød brand på en gård ved Hjortlundvej. Dyrene i stalden var ude, da brandvæsnet nåede frem, og det lykkedes hurtigt at få ilden slået ned, men teleskopliften stod ikke til at [...]

Elskab bliver hævet efter brandmænd igen har sikret det mod oversvømmelse

2020-02-22T19:19:15+00:00

(Lørdag den 22. februar) Flere husejere på Møllevej og Holmevej i Ribe fik lørdag aften vand ind i kældrene, og flere brandmænd blev gennemblødte, da de reddede et forsyningsskab med elektriske installationer fra oversvømmelse og dermed kortslutning. Forsyningsskabet står på Møllevej og forsyner de nærliggende huse og dermed også deres pumper i kældrene med elektricitet. [...]

Natten til fredag forløb roligt på “vandfronten”

2020-02-21T10:39:50+00:00

(Fredag den 21. februar) Situationen omkring oversvømmelserne omkring Ribe var fredag morgen rolig og uændret i forhold til torsdag. Vandstanden omkring Ribe Fritidscenter var stort set uændret, og fredag morgen var portene i Kammerslusen åbne, og der løb meget vand ud i havet. Brandvæsnet havde som omtalt vagt hele natten ved fritidscentret, og fredag morgen [...]

Oversvømmelser gav Sydvestjysk Brandvæsen to travle døgn i og ved Ribe

2020-02-20T21:25:38+00:00

(Torsdag den 20. februar) Mandskab fra Sydvestjysk Brandvæsens station Ribe og station Esbjerg har haft et par travle døgn med vand i og ved Ribe. I skrivende stund, torsdag aften, er der stadig vagt ved Ribe Fritidscenter, hvor vand i løbet af torsdagen truede med at oversvømme centret. Det lykkedes brandvæsnet med hjælp af en [...]

Mindre dige ved Varming brød sammen under vandpresset

2020-02-19T15:58:03+00:00

(Onsdag den 19. februar) Sydvestjysk Brandvæsen blev alarmeret, da et mindre dige ved Varming onsdag formiddag brød sammen for vandmasserne. Gennem et hul i diget på seks til otte meter i bredden løb store mængder vand ind mod Ribe by. Beredskabsstyrelsen blev tilkaldt, da man vurderede, om der skulle lægges sandsække i hullet. Det viste [...]

Borgerne slap for vand – brandvæsnet følger situationen

2020-02-18T08:50:23+00:00

(Tirsdag den 18. februar) Natten til tirsdag er ifølge Sydvestjysk Brandvæsen forløbet roligt i Ribe og Gredstedbro. Mandag udsendte Esbjerg Kommune et varsel om, at der var overhængende fare for oversvømmelser i de to byer, men oversvømmelserne udeblev. - Situationen ser ud til at have stabiliseret sig, men vi følger fortsat nøje udviklingen, og såfremt vandet [...]

Brandvæsnet hjalp mod vandmasserne på Møllevej

2020-02-12T17:00:13+00:00

(Onsdag 12. februar) Brandvæsnet måtte onsdag assistere på Møllevej i Ribe, hvor flere huse var truet af vand, og hvor et elskab blev oversvømmet med det resultat, at der skete en kortslutning i skabet og elektriciteten i flere huse forsvandt. Teknikere fik reetableret elforsyningen, og brandvæsnet sørgede med en pumpe og sandsække for, at vandet [...]

Go to Top