Natten til fredag forløb roligt på “vandfronten”

/Natten til fredag forløb roligt på “vandfronten”
Natten til fredag forløb roligt på “vandfronten” 2020-02-21T10:39:50+00:00

Project Description

(Fredag den 21. februar) Situationen omkring oversvømmelserne omkring Ribe var fredag morgen rolig og uændret i forhold til torsdag.

Vandstanden omkring Ribe Fritidscenter var stort set uændret, og fredag morgen var portene i Kammerslusen åbne, og der løb meget vand ud i havet.

Brandvæsnet havde som omtalt vagt hele natten ved fritidscentret, og fredag morgen besluttede man at forstærke den water tube, der er lagt ud, med sandsække. Water tuben er som omtalt lagt ud for at hindre vandet fra boldbanerne i at komme ind i centret. Forstærkning med sandsække skete udelukkende rent forebyggende og for, at noget af det personale, der har været bundet ved centret, kunne frigøres.