Hele “flåden”
Sydvestjysk Brandvæsen station Ribe råder i dag over en Mercedes sprøjte, en Mercedes tankvogn, en Unimog specialsprøjte, en indsatslederbil, en VW bådtrækker, to redningsbåde og en transit som mandskabsvogn, der ikke mindst bruges, når frivillige er ude som samarittere og ellers til øvrige transportopgaver af personel.
M2 er en sprøjte bygget op over Mercedes chassis medførende 2000 liter vand. Den er udstyret med bl.a. to højtryksslanger, frigørelsesværktøj og div. andet udstyr.
V1 er en vandtankvogn ligeledes bygget op over et Mercedes chassis. Den er forsynet med en 8000 liter vandtank og diverse udstyr.
M5 er en brugt Unimog, der har kørt i Norge i bl.a. skovområder. Køretøjet er terrængående og en såkaldt containervogn. Normalt er bilen pakket op som en almindelig sprøjte medførende 2.000 liter vand. Den kan hurtigt ændres til bekæmpelse af forurening ved at skifte containeren på ladet ud.
Bilen er forsynet med spil bag for og bag. Den er total renoveret inden ibrugtagningen i Ribe, hvor brandfolkene selv har pakket den op.
Den store båd efterspændt en tidligere indsatsledervogn.
Stationen råder over to redningsbåde. En mindre, der er velegnet til å-systemet, samt en større, der er mere velegnet til Vadehavet.
Historikken
I det følgende kan du læse om brandvæsnets nyere historie.
Ribe brandvæsen fik i sommeren 1931 en rigtig Ford brandbil. Det har uden tvivl været en stor dag, da den ankom.
Den gamle automobilsprøjte befinder sig stadig i brandvæsenets varetægt, men af pladsmæssig hensyn, og den anselig længde med efterløberstige, blev den først i 60erne ombygget så stigen kom op at hænge på selve køretøjet. Derved forsvandt mandskabsbænkene på siderne, men man havde opnået det tilstræbte
resultat, at køretøjet var blevet kortere og lettere at manøvrerer i byens smalle gader. Samtidig inddrog man en smøge bag brandstationen med port mod Seminarievej, hvor køretøjet blev placeret og degraderet til stigevogn i 2. udrykning. Det skal nævnes, at netop i jubilæumsåret 1990 er den yngre generation ved at genopbygge den gamle hæderkronede brandbil, så den igen får sit oprindelige udseende som da den ankom. Helt frem til 1947 var den ene om at klare opgaverne, og ahvde da kørt 5.000 km.
Den blev suppleret af en Opel Blitz, som tyskerne efter krigen havde efterladt i flygtningelejren i Oksbøl. Før den tid, ville rygtet vide, havde den gjort tjeneste i Bertlin, men for Ribe Brandvæsen var den et stort fremskridt, her var der en lukket mandskabskabine, ikke noget med at hænge udenpå i en læderstrop i al slags vejr, hækpumpe havde den og en 200 liter vandtank.
Den var vel næsten opslidt da den kom til Ribe, alligevel holdt den til den 29. august 1967; det skyldtes måske bl.a. at der dengang kun var 12-14 brande om året.
Som erstatning for automobilsprøjten blev der i sommeren 1961 bevilliget og indkøbt en Ford Taunus Transit med mandskabskabine. Den blev i princippet opbygget med materiel, så den alene kunne klare en mindre bybrand, ved at tage vand direkte fra en brandhane med vandværkstryk.
Den indgik som første udrykningskøretøj og fik hurtigt tilnavnet “assistentvognen”, fordi Chr. Blom foretrak den frem for ovennævnte Opel Blitz, når det gjaldt start og udrykningskørsel; de blev vist aldrig rigtig fortrolige med hinanden.
Den 29. august 1967 modtog brandvæsenet en flunkende ny Mercedes Benz automobilsprøjte med hækpumpe, vandfyldte slangevinder og 2000 liter vandtank, fuldt monteret med slanger, strålerør, skumanlæg, samt røgdykkerapparater m.v.
Det var en lækkerbisken, som kunne få glædestårer frem i alle brandmænds øjne.
Som et lille kuriosum kan nævnes at brandstationens port foroven var i rundbuestil, det bevirkede at det store køretøj ikke kunne komme i garagen, hvorfor man måtte til at ændre porten fra den flotte rundbue til mere vinkelrette hjørner.
Prisen for hele herligheden var 180.000 kr. – det var mange penge dengang – hvoraf forsikringsselskaberne betalte det halve, en ordning der desværre ikke eksisterer mere.
Det var også tvingende nødvendig med en ny brandbil. Året efter i 1968 – 2 år før kommunesammenlægningen – blev brandslukningen i oplandskommunerne overtaget af Ribe kommunale Brandvæsen. Man fik således større arbejdsområde og længere at køre.
Brandenes antal steg til 70-80 om året; det havde den gamle Blitz slet ikke kunnet klare. Samtidig blev mandskabsstyrken udvidet med 8 mand, så der nu i alt var 28 i korpset.
En ny slangetender blev indkøbt i 1970, en Mercedes Unimog, med 4-hjulstræk, terrængear og frontpumpe, i bagenden er der monteret et spil, så den kan trække sig selv og andre køretøjer fri, hvis det skulle blive nødvendigt. Den er pakket med B-slanger, der ligger i kassetter og er sammenkoblede. I løbet af kort tid kan man under kørsel udlægge ca. 1 kilometer slanger fra vandsted til brandsted.
Den “slangetender” man hidtil havde rådet over var en gammel engelsk militær Truck med et lille lad. Trocken var højrestyret, ingen sidevinduer og firkantede hjul. Folkeviddet sagde, at den havde været med Montgommery i Ørkenkrigen i 1942.
En udskiftning af den var ingen luksus.
Brandloven siger at kommuner med over 15.000 indbyggere skal råde over 2 slukningstog. Dette krav medførte at der i 1975 måtte købes endnu en Mercedes Benz automobilsprøjte. Kravet til den var, at den skulle pakkes som den første Mercedes, således at det var lige meget i hvilken bil man åbnede en bestemt låge, så skulle det tilsvarende materiel ligge i skabet. Automobilsprøjten blev leveret i marts 1976
Årsagen til dette krav er indlysende, det er svært nok at huske materiellets placering i forvejen. Hvis man så havde to forskelligt pakkede automobilsprøjter, ville forvirringen være total.
En brugt Bedford tankvogn, der kunne rumme 6.000 liter vand blev indkøbt i 1977. Det var et stort fremskridt, idet brandvæsenet nu ikke mere var så afhængig af vandforsyningen fra åben vand som før.
Erfaringerne med tankvognen var så gode, at der i 1981 indkøbtes yderligere een – Scania – der kunne rumme 10.000 liter vand.
Filosofien med 2 tankvogne var, dels at man i påkommende tilfælde kunne lade vognene køre i pendulfart med vand til automobilsprøjten, dels kunne man spare væsentlig på slangeudlægninger og dermed på slangerne. Endelig kunne en del uhensigtsmæssigt anbragte branddamme nedlægges. Det gav besparelser på vandforsyningskontoen.
Den i 1977 indkøbte Bedford blev i 1988 erstattet af en Volvo med en 10.000 liter rustfri ståltank.
For fuldstændighedens skyld skal nævnes at brandvæsenet ligeledes råder over en 18 meter påhængsstige, en Land-Rover ladvogn, samt et Trin 1 forureningsberedskab pakket på en trailer til brug for forureningsuheld.
Hvis alle brandvæsenets pumper pumpede på fuld ydelse ville der blive leveret ca. 10.400 liter vand pr. minut. Slangelængden ville blive ca. 5 kilometer når alle slangerne blev koblet sammen.
I forbindelse med anskaffelse af et fælles kommunalt radioanlæg i 1962-63 fik brandvæsenet installeret et anlæg i hvert af køretøjerne, såles at der altid er radiokontakt mellem de enkelte enheder. Udover disse fastmonterede anlæg rådede brandvæsenet samtidig over 4 stk. bærbare radioer til brug for bl.a. indsatsledervagten.
Det stod efterhånden klart at materialemængden på såvel brandstationen som på civilforsvarsdepotet var blevet så stor og kostbar, at det var umuligt for en deltids depotmester – som kun havde sin sparsomme fritid – kunne passe materiellet, som det egentlig burde passes. Selv om depotmesteren gjorde sig store anstrengelser, var der mange ting, som det ville falde naturligt for en depotmester at lave på stedet fremfor at det blev sendt ud af stationen. På baggrund af dette ansøgtes beredskabskommissionen om ansættelse af en mekaniker som depotmester.
Beredskabskommissionen så velvilligt på ansøgningen og den 15. januar 1981 blev Lars Nielsen ansat som depotmester for såvel brandvæsenet som civilforsvaret. Den nye depotmester havde en fortid som garagemester ved forsvaret, så det skønnedes at han var velegnet til stillingen; han havde jo prøvet noget lignende før.
Kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, bragte store ændringer med sig. Ribe Brandvæsen blev en del af storkommunens beredskab, og senere blev storkommunens beredskab lagt sammen med beredskabet i nabokommunerne fanø og Varde til Sydvestjysk Brandvæsen, og det er baggrunden for, at det ser ud som i dag, som du kan læse øverst.