(Onsdag den 19. februar) Sydvestjysk Brandvæsen blev alarmeret, da et mindre dige ved Varming onsdag formiddag brød sammen for vandmasserne. Gennem et hul i diget på seks til otte meter i bredden løb store mængder vand ind mod Ribe by.

Beredskabsstyrelsen blev tilkaldt, da man vurderede, om der skulle lægges sandsække i hullet. Det viste sig dog umuligt, da strømmen i hullet var for stærkt. I stedet blev en privat entreprenør tilkaldt med en stor gravemaskine og en dumper, og ved hjælp af maskinerne blev der bygget en ny dæmning i en halvbue uden om hullet i det gamle dige, og dermed blev vandmasserne stoppede.

Beredskabet arbejdede hele dagen på stedet.

De store maskiner fik stoppet vandet.