(Lørdag den 24. august) En gammel staklade fik lov at brænde ned, men de øvrige bygninger på ejendommen blev reddet, da der natten til lørdag opstod ild på en gård ved Koldingvej.
Brandvæsnet sendte fire køretøjer og ti brandfolk til stedet. Stakladen var overtændt, da brandfolkene kom til, og her valgte brandvæsnet at lade laden brænde ned under en kontrolleret afbrænding, mens de øvrige bygninger blev reddet fra flammerne.
Slukningsarbejdet varede til henved middagstid lørdag, idet brandfolkene foretog en efterslukning, da stakladen var helt brændt ned. Det betød at to brandmænd og tankvognen blev på stedet, mens det øvrige mandskab og køretøjer kunne returnere til stationen ved 8-tiden.
Meget tyder på, at ejendommen er ubeboet.