(Tirsdag den 9. juni) Et skab i køkkenet blev beskadiget og køkkenet stærkt sodet til, da der mandag aften gik ild i en opvaskemaskine i et hus på Sdr. Farupvej.
Husets beboer fik selv ilden slukket, og brandvæsnet kunne koncentrere sig om at lufte ud. Skadeservice blev tilkaldt for at rengøre køkkenet.
Der var mistanke om, at husets ejer var blevet røgforgiftet, og hun blev tilset af personalet fra en ambulance.