(Onsdag den 10. juni) En personbil blev en del beskadiget men ingen personer kom noget til, da der under kørslen gik ild i bilen.
Føreren af bilen kørte på Haderslevvej i østlig retning, da vedkommende pludseligt opdagede, at det brændte i bilen.
Brandvæsnet blev tilkaldt, og samtidig kom der en lastbil forbi. Føreren startede slukningen af branden med en stor pulverslukker, og da Sydvestjysk Brandvæsen kom til, overtog brandfolkene arbejdet.