(Fredag den 6. januar 2023) Som det sig hør og bør, blev årets brandmand også kåret ved årets nytårsparade. Det er Ribe Brandmandsforening, der udpeget årets brandmand, og i år faldt valget på viceberedskabschef og stationsleder Kjeld Tauman.

Udnævnelsen blev motiveret af formanden for brandmandsforeningen, Henrik Tauman, der sagde: ”Det er en fast tradition, at vi i forbindelse med nytårsparolen udnævner årets brandmand. Titlen tildeles en brandmand, der yder en ekstra indsats for brandvæsenet og brandmandsforeningen.

I 2022 falder valget på en brandmand, som altid er imødekommende, hjælpsom og en god kollega. Med sit altid gode humør bidrager han til en god stemning i det daglige. Han er også en person, der har sine meninger, og han er ikke bleg for at fortælle dem og stå fast. Nogle vil faktisk kalde det stædig? Han har været en del af brandstationen og brandmandsforeningen i Ribe i rigtig mange år. Dette er ikke bare en fritidsinteresse for ham, men en livsstil og hans identitet.

Årets brandmand er faglig dygtig, lever for at være brandmand.

Han er personen, der går ind, hvor alle andre går ud.

Det viste han især ved en af sidste års indsatser, nærmere fortalt natten til d. 24. december, hvor han redede en person ud fra en brændende bolig.

Årets brandmand, har tidligere være kåret som årets brandmand, for 27år siden nemlig i 1995 – årets brandmand i 2022 er Kjeld Tauman”

Så vidt Henrik Tauman.

Forinden havde Ole Quebech Christensen fået ti års tegnet som aktiv brandmand overrakt af Kjeld Tauman.

Ole Q. fik 10 års tegnet af Kjeld Tauman og lykønskes af Jens Mølgaard