Familie blev vækket af røgalarm, da stuen brændte

/Familie blev vækket af røgalarm, da stuen brændte
Familie blev vækket af røgalarm, da stuen brændte 2019-01-06T08:24:16+00:00

Project Description

(Søndag den 6. jan.)

En røgalarm var årsagen til, at en familie boende på Vester Vedstedvej natten til søndag blev vækket.

Alarmen slog til, da det begyndte at brænde inde i stuen. Takket været røgalarmen kom husets beboere ud i sikkerhed.

Sydvestjysk Brandvæsen fra Ribe var hurtigt på stedet og fik ilden slukket, men da var stuen ødelagt og resten af huset var så beskadiget af røg og sod, at det er ubeboeligt. Husets beboere blev midlertidigt indlogeret hos familie i Skærbæk.

Brandårsagen er formentligt ild i en dekoration.

Cykelsaddel brændte

Det blev i øvrigt en travl aften for brandvæsnet. En times tid før branden i Vester Vedsted blev brandfolkene kaldt til Dagmarsgade i Ribe. Her lød meldingen på, at der var ild i en knallert og cykler.

Det var dog knapt så drastisk. Holdleder Søren Christensen fortæller, at der var ild i sadlen på en cykel. Ilden blev hurtigt slukket.

Hvorfor, der var gået ild i sadlen, melder historien intet om.