(Tirsdag den 11. februar) En bilejer kan se frem til en større værkstedsregning, hvis bilen i det hele taget kan reddes, og selv fik vedkommende våde sko, da han forsøgte at forcere vandmasserne på Kammerslusevej.

Bilejeren vurderede ikke, at vandet stod så højt på vejen, at det var umuligt at køre igennem. Men midt ude i vandet gik bilen i stå, og bilejeren var nødt til at tilkalde hjælp.

Brandvæsnet sendte Unimog’en samt den lille redningsbåd til stedet. Unimog’en har en høj frigang, og med den lykkedes det at trække den havarerede bil ind på tør grund igen. På det tidspunkt var vandet begyndt at sige ind i bilen kabine.

Kammerslusen er i skrivende stund oversvømmet på langt størstedelen af strækningen fra farup til Kammerslusen.