(Søndag den 12. september) En drilsk brand ramte søndag ved 18-tiden Dansk Træemballages afdeling på Ørstedsvej.

Der var gået ild i en del af tagkonstruktionen i en lagerhal, der rummer to fyr.

Ilden havde fået fat i spærene i tagets kip, og den kunne have bredt sig til noget farligt. Heldigvis blev ilden optaget i tide, og det lykkedes brandvæsnet i løbet af et par timer at få brugt med flammerne.

Tagkonstruktionen blev på få kvadratmeter brændt igennem, men ud over det, skete der ikke større skade på bygningen.

Brandfolkene måtte en tur op på taget for at slukke ilden og sikre sig, at der ikke var brandlommer nogen steder.

Stigerne måtte i brug for at komme op til arnestedet.

Taget brændte igennem på få kvadratmeter