(Torsdag den 10. juni) Trafikken i de to rundkørsler på Haderslevvej dels ved hovedvejen og dels ved Haulundvej blev torsdag eftermiddag en del generet af store mængder spildt olie på vejen.
Olien gjorde kørebanen endog meget glat, og både brandvæsen og personale fra kommunens vejafdeling blev tilkaldt for at rense vejen.
I første omgang lagde brandfolkene såkaldt ”kattegrus2” ud, som opsuger olien, og derfor smed kommunens folk ekstra sand på og rensede kørebanen med en stor maskinkost.
I løbet af en times tid var problemerne overstået.
Hvor forureningen stammer fra, er i skrivende stund ikke klarlagt, men formentligt er det et køretøj, der har lækket olien.