Med 2100 udkald årligt svarende til et gennemsnit på 5,7 per dag, er Prags Brandstation nummer et ikke alene den ældste station i millionbyen. Det er også den mest travle. Kontrasten var den lille station ved floden Moldau, der har i gennemsnit 60 udkald årligt svarende til 5 udkald i måneden eller under 0,2 om dagen.

Det var nogle af de kontraster, ni medlemmer af Ribe Brandmandsforening oplevede, da de var på studietur i Tjekkiets hovedstad, en millionby med 1,2 millioner indbyggere og ti brandstationer samt et hav af seværdigheder. En meget smuk by med en smuk arkitektur, der vidner om fordums rigdom. I dag er Prag en meget turistet by, og samtidig en meget billig by at gæste.

Den 165 år gamle bygning, der rummer hovedbrandstationen, er flot set udefra. Inden døre er den knapt så flot.

I bus gik det fra Ribe en tidlig torsdag morgen, og efter ti timers kørsel var det centralt beliggende hotel nået, indkvarteringen blev overstået, og så var de ni klare til at opleve Prag.

Det blev en fantastisk god tur med masser af oplevelser. Der blev kigget misundeligt på en brandbil, der blev kigget på udstyr, som i princippet ligner det, der er på station Ribe, der blev kigget en afdeling af grand prix i speedway, der blev tid til en tur på det gule marked, der er et stort loppemarked, der blev dyrket socialt samvær og der blev kigget seværdigheder.

Men tilbage til det lokale brandvæsen.

Hovedstationen ligger i 165 år gamle bygninger midt i byen. Et vagthold består af 26 brandmænd. Køretøjerne består af en sprøjte bygget på et Renault-chassis og med stort set det samme udstyr, som findes på sprøjten i Ribe. Der var en stigevogn og en redningsvogn, der var opbygget med forskelligt redningsudstyr, bl.a. kraftigt klippeværktøj på batteridrift. Desuden var der rapellingudstyr til højderedning. Dertil kom en brandbil, der blev brugt som supplement.

CO2-enheden til venstre og redningsvognens opbygning til højre.

På en vogn af ældre dato var der opbygget CO2-slukningsudstyr. Der var to slanger bag i vognen, hvorpå der med et snuptag kunne kobles 18 CO2-rør. Vognen blev primært brugt til indsats i underjordiske kanaler, hvor det var umuligt at komme ned og slukke med vand, samt ved brande i elektriske installationer – ofte også under jorden i disse tilfælde.

Det er værd at bemærke, at mange af de 2100 årlige udkald skyldtes ABA-alarmer med tekniske fejl.

Personalerummene bar tydeligt præg, at bygningen er en del af Østeuropa. Grå og kedelige.

Anderledes var det på den noget mindre station ved floden Moldau, som har i snit 60 udkaldt årligt.

Her mødte vi en meget engageret stationsleder, der omgående smed, hvad han havde i hænderne, da vi ankom. Med begejstring fortalte han om sin station, og de 27 frivillige, der var tilknyttet den.

Til venstre båden og til højre en del af Volvo’ens opbygning med masser af grej.

Det, der faldt i øjnene, var en to år gammel sprøjte bygget op på en Volvo. Den var udstyret med det nyeste udstyr på alle områder, og det var tydeligt, at den ikke har været indsat så ofte, for alt udstyr så nyt ud. Som det blev sagt: det er en brandbil for rigtige mænd.

På stationen var desuden en stor gummibåd trukket af en Iveco firehjulstrækker samt et par andre køretøjer, som vi aldrig fandt ud af, hvad blev brugt til. Både blev brugt til redning og brandbekæmpelse på floden Moldau og var forsynet med en stor vandkanon.

Ribe-holdet med stationslederen fra den mindre station.

Startionen var moderniseret, og det bar mandskabslokalerne præg af. Der var plads til seks sovende i en stor sal, og det skyldes, at de frivillige kan blive kaldt ind for at bemande stationen som stand by.

Selv om Volvo’en på den lille station sprang i øjnene, må det konstateres, at station Ribe ikke er dårligere udrustet end de to stationer, vi så i Prag. Det meste af deres udstyr virkede nyere, men det bliver der som bekendt rådet bod på, når station Ribe i efteråret får en ny sprøjte.

Som nævnt var det en rigtig god tur, der blev sluttet søndag med et spændende ophold i Theresienstadt på hjemvejen.