Droner kan effektivt redde rålam fra høstmaskinerne

/Droner kan effektivt redde rålam fra høstmaskinerne
Droner kan effektivt redde rålam fra høstmaskinerne 2019-06-19T08:44:54+00:00

Project Description

Hvert år dræbes masser af nyfødte råkid, når landmændene skal høste græsmarkerne, men nu har en gruppe landmænd i Lundsmark syd for Ribe i samarbejde med Sydvestjysk Brandvæsen fundet en metode, der vil kunne redde de små dyr.

Metoden går ganske enkelt ud på at overflyve de marker, der skal høstes, med en drone forsynet med et termisk kamera, umiddelbart før slåmaskinerne starter.

Et forsøg på en flere hektar stor mark ved Lundsmarksvej viste, at dronen er særdeles effektiv. Godt nok blev der ikke fundet rålam, for der var ingen, men der blev set flere store dyr, harer og sågar fasaner, der gik på marken, kunne ses. En fasan lettede, da dronen kom, og i flere minutter efter, kunne dronefører Tobias Miefeldt på sin skærm se, hvor fasanen havde ligget. Det termiske kamera registrerer ganske enkelt temperaturforskelle i landskabet, og på skærmen kan konturerne af objektet tydeligt ses.

Det var Jens Sandersen, Ove Beck og Aage Hansen, der havde kontaktet Sydvestjysk Brandvæsen for at få forsøget sat i stand.

-Et nyfødt råkid fylder ikke mere end en underkop, når det ligger krøllet sammen i græsset. Lammet er næsten umuligt at se i det høje græs, og man skal faktisk træde på det, før det rejser sig og løber. For føreren af en græssnitter er det umuligt at se lammet, men forsøget med droner har vist, at dronen er fantastisk effektiv, siger Jens Sandersen.

Når lammet findes, anbringes det i en papakasse indtil høstmaskinerne er væk, og så lægges lammet på det sted, hvor det blev fundet.

-Når vi kan gøre det, har vi gode erfaringer med, at moderen vender tilbage og tager sig af sit lam, siger Jens Sandersen.

Han fortæller videre, at resterne af et dødt rålam i græsset kan medføre forrådnelse og dermed en dødelig forgiftning af den eller de køer, der spiser græsset, Derfor er det i alles interesse, at man undgår drabene på rålammene.

Landmændene vil nu overveje, om de selv skal anskaffe udstyret.

-Det afhænger af prisen, så det skal vi have undersøgt, lyder svaret.

Tobias Miefeldt, Henrik Tauman og Jens Sandersen.

Fra Sydvestjysk Brandvæsen var det instruktør Henrik Taumann og dronefører Tobias Miefeldt, der var med.

-Vi kan med en drone undersøge 3,5 ha mark på syv minutter. Det viser de øvelser, vi gennemfører, hvor vi lægger vandflasker med 30 grader varmt vand ud. Og på de syv minutter fandt droneføreren samtlige flasker, fortæller Henrik Taumann, der selv bruger droner i sit private arkitektfirma bl.a. til inspektion af bygninger, hvor dronens billeder med al tydelighed afslører bygningens tilstand.

I Sydvestjysk Brandvæsen er droneberedskabet opbygget som et led i beredskabet ved terrobekæmpelse og til brug ved store og komplicerede brande.

-Men dronen har vist sig særdeles effektiv ved mange andre lejligheder. Bl.a. ved eftersøgninger og ved indsatser på Vadehavet. Eksempelvis har vi brugt dronen, når vi har fået melding om en bil, der er kørt fast i vandet. Hvis ikke vi ved, om der er personer i eller ved bilen, sender vi dronen ud, og er der personer ved eller i bilen, kan vi via dronen observere, hvordan personerne har det, til redningsbåden når frem, fortæller viceberedskabschef Kjeld Tauman, Sydvestjysk Brandvæsen.

Dronen klar til at lette

På skærmen kan man se, hvad der er på jorden.