(Onsdag den 30. marts 2022) Brandfolkene måtte i aftes og nat ud at køre et par ture.

I første omgang lød meldingen på en naturbrand ved Kærbøl Markvej. Har viste det sig, at der var ild i et fem til ti kvadratmeter stort læbælte. Ilden blev hurtigt slukket.

Senere på natten kom der melding om, at der var ild i en lastbil på Ole Rømers vej, og at bilen stod parkeret mellem flere andre lastbiler.

– Det viste sig, at det var langt mindre alvorligt. Det var en trailer, der stod parkeret på vejen. Det stod helt for sig selv, og det, der var galt var, at bremserne var blevet varme.

– Anmelderen havde set flammer og slukket dem med en vandslukker. Da vi kom frem, sørgede vi for at få de sidste glæder slukket og bamserne kølet ned igen, hvorefter vi kunne køre hjem, fortæller indsatsleder Thomas Laugesen.