(Tirsdag den 5. april 2022) Omkring fire timer tog det at få bugt med ild i noget knust ærtehalm i en ejendom på Nr. farupvej.
Den knuste ærtehalm lå i en lade, og formentligt er det selvantændelse, der er skyld i ilden. Branden opstod midt på formiddagen, og først ud på eftermiddagen var brandfolkene tilbage på stationen.
En hurtig indsats hindrede, at ilden fik fat i selve bygningen, men det var nødvendigt at køre de store mængder ærtehalm ud på en mark med en stor gummiged for at få ilden slukket helt. På marken blev den brændende ærtehalm overdænget med vand.