(Torsdag den 24. august 2023) Et køleskab blev ødelagt og en væg i et køkken blev sodsværtet, men ellers skete der ingen skade ved en brand på asylcenteret i Egebæk-Hviding.

Ilden er angiveligt opstået i køleskabet, men beboere havde selv fået bekæmpet ilden, så brandvæsnet kunne nøjes med at konstatere, at det ikke brændte længere.