Jernvedvej blev lørdag aften oversvømmet

/Jernvedvej blev lørdag aften oversvømmet
Jernvedvej blev lørdag aften oversvømmet 2019-03-17T13:51:15+00:00

Project Description

(Lørdag 16. marts, søndag den 17. marts) Lørdagens megen nedbør gav anledning til, at indsatslederen ved Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe måtte en tur til Gredstedbro lørdag aften, hvor der var rapporteret oversvømmelse af Jernvedvej.

Indsatsleder Thomas Laugesen fortæller, at vejen ganske rigtigt var oversvømmet. Kommunens afdeling for vej og park kørte derefter til stedet for med skilte at markere, at vejen var vanskelig farbar, og at bilisterne skulle passe på.

– Senere var det også galt i Gørding, og her måtte vej og park også ud med skilte, fortæller Thomas Laugesen.

Det er de seneste dages store mængder nedbør, der giver problemer.

Søndag måtte indsatslederen to gange med godt en times mellemrum til jernvedvej, hvor flere bilister meldte, at vejbanen ikke kunne ses for vand.

Situationen var dog ikke ændre i forhold til lørdagen, og stedet kunne passeres med forsigtighed. Vandet kommer tilsyneladende fra de tilstødende marker og kan ikke komme væk fra vejbanen, hvor skilte stadig advarer mod oversvømmelse.