(Fredag den 5. januar 2024) Som traditionen byder, motiverede formanden for Ribe Brandmandsforening, Søren Christensen, udpegningen af årets brandmand ved nytårsparolen fredag.

Søren Christensen sagde: Igennem de sidste 33 år har det været en fast tradition, at vi i forbindelse med nytårsparolen udnævner årets brandmand.

Titlen tildeles en brandmand, der yder en ekstra indsats for brandvæsenet, brandmandsforeningen og sidst men ikke mindst er en god kollega.

I 2023 falder valget på en brandmand, som uden at gøre meget væsen af sig selv altid byder aktivt ind og tilbyder sin hjælp ved rigtig mange opgaver – både inden for det foreningsmæssige og beredskabet.

Han går altid positivt til tingene på sin egen stille og ydmyge facon, gode

humør og altid positive tilgang, dette er med til at sikre den gode stemning både i det daglige, til øvelser og ikke mindst i forbindelse med foreningsarrangementer. Her er han altid fast inventar ved tulipanfesten, hvor han med sin udadvendte og serviceminded personlighed sørger for at byens børnefamilier får nogle hyggelige dage på brandstationen.

Sidst men ikke mindst, har årets brandmand også formodet at gennemføre uddannelsen som holdleder i 2023 trods stor arbejdsbyrde i sit civilearbejde, afsavn af familien m.m.

Årets brandmand 2023 er Jens Peter Kragelund.