Hverdagen er vendt op og ned for Sydvestjysk Brandvæsen

/Hverdagen er vendt op og ned for Sydvestjysk Brandvæsen
Hverdagen er vendt op og ned for Sydvestjysk Brandvæsen 2020-04-01T07:41:24+00:00

Project Description

Corona-virusen har vendt op og ned på rigtig manges hverdag. Arbejdspladser er lukket og folk sendt hjem, men nogle steder skal hjulene i bogstaveligste forstand køre krise eller ej.

Et af de steder er Sydvestjysk Brandvæsen, hvor funktionerne og ikke mindst de operative opretholdes om end under væsentlige andre forhold end normalt.

På hovedstationen i Esbjerg er langt den overvejende del af personalet sendt hjem for at varetage deres opgaver fra hjemmearbejdspladser. Det gælder administrationen, hvor der i det daglige kun er beredskabschef Jens Mølgaard og viceberedskabschef Kjeld Tauman samt personalet, der udgør minut-udrykningen, på stationen. Og for dem gælder det, at der holdes afstand, og at alle regler om hygiejne overholdes strengt. Eksempelvis går rengøringspersonalet konstant rundt med en spritklud og spritter flader, gelændere og lignende af.

– Vi har indrettet det sådan, at vi kun er to fra administrationen på kontoret af gangen. Det er Kjeld og mig, og det er af rent praktiske årsager, for der er masser af ting at tage sig til og holde styr på under krisen. Og det er sådan, at hvis en medarbejder, der arbejder hjemmefra, er nødt til at komme ind på kontoret, så holder Kjeld og mig sig væk, fortæller beredskabschef Jens Mølgaard.

Som han siger, er det af afgørende betydning, at man undgår at blive smittet.

– Vi skal hele tiden være operative. Tænk hvis smitten breder sig så meget, at en station ikke længere er operative. Så har vi et alvorligt problem, fortæller beredskabschefen.

– Derfor er det også ude på stationerne sådan, at man kun møder ind, hvis der er en alarmering. Der er ikke noget med at sidde og hygge på stationerne. Heller ikke efter en brand. Man kører umiddelbart efter branden hver til sit.

– Vi skal selvfølgelig hele tiden sørge for, at køretøjer og materiel er klar til indsats, og her er der på hver station udpeget en, der kommer på stationen for at føre tilsyn med materiellet. Andre kommer der ikke, fortæller Kjeld Tauman.

I øvrigt har krisen medført et fald i antal alarmer. Totalt set var der i perioden fra 13. marts til 30. marts i år 38 alarmer, mens tallet fra samme periode sidste år var 46.

– Det kan skyldes, at flere virksomheder og forretninger er lukket, mener Kjeld Tauman.

Krisen har i øvrigt også medført en række praktiske ændringer i hverdagen, som tager tid. Eksempelvis skal de biler, indsatslederne bruger i den uge, de har vagt, totalt desinficeres, når de overdrager bilerne til en kollega. Og således bliver udrykningskøretøjer også sprittet af indvendigt efter hver alarm.

Og selv om samfundet er mere eller mindre lukket ned, har personalet ved Sydvestjysk Brandvæsen nok at se til.

Eksempelvis er der masser af bygningsændringer, der skal godkendes.

Det gælder eksempelvis, hvis en bygnings formål skal ændres. Det kan være på et sygehus, i en produktionsvirksomhed eller andre steder, hvor der måske skal arbejdes med håndsprit, opbevares håndsprit eller noget helt tredje, så sagsbehandlerne har meget travlt.

Det lokale beredskab med politiet for bordenden er også indkaldt, og rådet mødes to gange om ugen for at overvåge situationen og drøfte alle ting af fælles interesse. Her deltager bl.a. alle beredskabschefer fra samtlige brandvæsener i politikredsen, politiet, det præhospitale væsen, beredskabsstyrelsen og forsvaret. Herfra rapporteres der til det nationale beredskab, der danner sig et billede af situationen over hele landet.

– I Sydvestjysk Brandvæsen er vi i den helt usædvanlige situation, at vi har været i alarmberedskab siden 9. februar. Først kom der en storm, så fik vi oversvømmelse, så en ny storm, og nu har vi sundhedskrisen. I min karriere kan jeg ikke huske, at vi nogen sinde har været i alarmberedskab i så lang tid. Vi er vant til, at der kommer et stormflodsvarsel, og vi er i alarmberedskab nogle dage, men så er det jo også det. Det her er helt usædvanligt, konstaterer Jens Mølgaard.