(Onsdag den 29. december) Det var heldigvis ikke så galt, som meldingen lød, da brandvæsnet onsdag sidst på eftermiddagen blev kaldt til Hillerupvej.

Meldingen lød på ild i bygning, men det viste sig, at der var tale om afbrænding på en mark.

Det var en genbo, der havde set et stort ildskær, og han alarmerede brandvæsnet i den tro, der var ild i et hus. Men det viste sig altså, at der var tale om en afbrænding.

Brandfolkene slukkede ilden, da det er ulovligt at brænde affald af efter mørkets frembrud.