(Søndag den 16. dec.)

Så er der ikke længe til. Julen står for døren, og det blev i dag, søndag, markeret med det store juleoptog fra Føtex gennem hovedgaden til domkirken og retur.

Flot var det med tre orkestre, og den gamle Ford A tøffede nok så fornøjet med på turen, selv om den for et par timer måtte forlade den lune garage ud mod Rosenalle, hvor den er en del af juleudsmykningen.

Her er der som bekendt sørget for både kørende tog og julemusik, hvis man holder hånden hen mod en bestemt rude, og det er der i skrivende stund ikke færre end 760, der har gjort på de 16 dage, udstillingen har varet. Det vil sige cirka 50 i døgnet, og da de fleste formentligt har gjort det fra midt formiddag til hen mod aften, svarer det til én hver 10. minut i runde tal.

Udstillingen rummer også mange nisser, og der er en konkurrence for børnene. Hvis du gætter antallet af nisser og udfylder skemaet, som de kan smide i postkassen ved udstillingen, deltager de i en lodtrækning om en VIP-dag på brandstationen under Tulipanfesten for vinderen og dennes klasse. De kan nå at deltage indtil den 24. december, hvor konkurrencen slutter.

Vinderen trækkes mellem jul og nytår og får direkte besked.

Skemaet kan  findes her og printes ud. nissekonkurrence

God fornøjelse.