(Tirsdag den 16. april) Brandvæsnet måtte rykke ud ikke færre end tre gange denne tirsdag.

Første gang gjaldt det en mindre naturbrand på Pile Alle, som beskrevet andet sted på siden.

Næste udkald kom til Mellemdammen, hvor en håndværker var kommet til skade på en nybygning i 1. sals højde og måtte reddes ned af brandvæsnet. Så vidt det er oplyst, at håndværkeren ikke kommet alvorligt til skade.

Den alarm kom lige over middag, og kort tid efter måtte brandvæsnet en tur til Hillerupvej, hvor der lå en masse glasskår og andet affald på kørebanen. Det stammer formentlig fra et færdselsuheld, og brandfolkene fik fejet vejbanen, så bilisterne igen kunne passere stedet uden risiko.