(Mandag den 8. april) Brandvæsnet kom ud på en lidt speciel opgave denne mandag eftermiddag, hvor en kvæstet mand skulle reddes ned fra et fladt tag på en bygning på Dronning Dagmarsvej.
Den pågældende, en håndværker, var beskæftiget på taget, da han ville forcere et plankeværk i forbindelse med en terrasse. Under dette faldt han og kvæstede det ene knæ.
Brandvæsnet brugte en stiv båre, som manden blev anbragt i, da han skulle fires ned. Han blev i ambulance ført til behandling på Sydvestjysk Sygehus.