(Torsdag den 13. maj) Brandfolkene kom torsdag formiddag ud på en opgave, der blev lidt anderledes end forventet, og den blev faktisk lidt af en øvelse.
På Vester Vedstedvej var en bil væltet, og Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe blev tilkaldt for at rense vejbanen for lidt forurening som følge af uheldet.
Da brandfolkene kom til stedet, viste det sig, at bilen lå på siden, og det tog kun brandfolkene kort tid at få bilen på ret køl med det spil, der er monteret på den nye brandbil.