(Onsdag den 19. august) En mindre brand i et el-skab på Solvænget i Roager medførte dels en udrykning for brandvæsnet og dels en kortere strømafbrydelse hos nogle forbrugere.
Branden i el-skabet opstod ved middagstid, og Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe fik hurtigt ilden slukket ved hjælp af en kulsyreslukker, da vand ikke er godt til slukning af brande i elektriske installationer.
Brandvæsnet sørgede også for, at teknikere fra elforsyningsselskabet blev tilkaldt og dels kunne genetablere strømmen hos de berørte forbrugere og dels sørge for reparation af det ødelagte skab.