(Onsdag den 6. september 2023) Ingen personer kom noget til, men en bil udbrændte på det nærmeste, da to personbiler onsdag eftermiddag stødte sammen på Ringvejen umiddelbart syd for rundkørslen, der fører ind til Ribe.
Ved sammenstødet brød den ene bil i brand. Brandvæsnet blev tilkaldt for at slukke ilden. Da folkene kom frem, var bilen stort set overtændt. Det lykkedes hurtigt at få slukket ilden, men bilen kommer ikke ud at køre mere.
Det var nødvendigt at lukke ringvejen for trafik under slukningsarbejdet, og det gav en del trafikale problemer i Ribe, da mange bilister søgt ind gennem byen.
Bilbranden blev slukket med to HT-rør, og hele indsatsen varede tre kvarter.