(Onsdag den 10. april 2024) Ingen personer kom noget til, men en bilist og passagerer fik sig en slem forskrækkelse, da der udbrød ild i den bil, de var kørende i.

Det lykkedes føreren at få bilen kørt ud i vejsiden, hvorefter alle i hast måtte forlade den.

Da Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe kom til, var bilens front overtændt, ligesom den stærke varme bevirkede, at inventaret i kabinen smeltede. Holdleder Jens Peter Kragelund fortæller, at ilden hurtigt blev slået ned, men det var umuligt at redde bilen, dere ikke kommer ud at køre igen ved egen hjælp.

Mens slukningsarbejdet stod på, spærrede politiet de to nordgående spor på hovedvejen, og bilisterne, der skulle nord på, måtte en tur ind forbi Nørremarksvej.

Ilden blev slukket af et par røgdykkere med to HT-rør, og det hele varede en halv times tid.