(Lørdag den 4. april) Meldingen lød heldigvis mere alvorlig, end virkeligheden viste sig at være, da brandvæsnet i Ribe lørdag sidst på eftermiddagen blev kaldt til Tyco Brahes Vej.

Meldingen lød på høje flammer fra blå silo med efterfølgende kraftig røgudvikling.

Det viste sig, at det var nogle forbipasserende, der så høje flammer fra biogasanlægget på Nørremarken. Men flammerne havde en naturlig årsag: på anlægget var man ved at afbrænde overskydende biogas, som det så ofte sker.

Anmelderne var ikke klar over dette, og derfor blev brandvæsnet alarmeret.