Ribe Brandmandsforening har fået ny formand.

Det skete på generalforsamlingen i fredags, hvor Lars Andersen blev valgt til posten.

Søren Christensen, der har afløst Keld Tauman som stationsleder i Ribe, trådte ud af bestyrelsen efter eget ønske. Han var tidligere formand for foreningen, men da han blev stationsleder trådte han tilbage, og Thomas Staal Laugesen blev ny formand. Han bebudede den gang, at det kun var en midlertidig løsning til generalforsamlingen.

Her blev Lars Andersen valgt ind i stedet for Søren Christensen, og Lars overtog samtidig formandsposten.

Bestyrelsen består ud over Lars Andersen af Thomas Staal Laugesen, Anders Rohr Jørgensen, Kevis Otto og Michael Christian Spangsberg Møller.