(Søndag den 22. august) Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe blev søndag aften kaldt til Skibbroen, hvor meldingen lød på, at en person var faldet i vandet.
Det viste sig, at vedkommende ganske rigtigt var faldet i vandet og ikke selv kunne komme op. Det blev heldigvis observeret af en forbipasserende, der fik alarmeret politi og brandvæsen, og som derefter fik den forulykkede bjærget op på en bådebro. Den forbipasserende kunne ikke få personen helt op på Skibbroen men holdt forulykkede fast på bådebroen. Her overtog brandmændene indsatsen og fik den forulykkede helt op på det tørre. I en ambulance blev den forulykkede kørt til sygehuset til observation.
Sydvestjysk Brandvæsen sendte indsatsleder og redningsbåd til uheldsstedet, men det blev ikke nødvendigt at sætte redningsbåden i vandet.