(Mandag den 30. maj 2022) En pande med olie på et komfur kunne mandag formiddag havde medført en større brand, men heldigvis gik det ikke så slemt.

Panden stod på komfuret på en institution på Farupvej, da der gik ild i pandens indhold af olie, og ilden bredte sig fra panden til emhætten.

Sydvestjysk Brandvæsen blev tilkaldt og var hurtigt på stedet. Ilden blev slukket, inden der skete større skade. Emhætten måtte dog skilles ad for at sikre, at alle rester af ild var slukket, ligesom loftet over komfur og emhætte blev undersøgt med termisk kamera for at sikre, at der ikke var fare på færde.