(Tirsadag den 20. juni 2023) At okker og dieselolie kan forveksles, når det findes i vand, er nok de færreste bekendt. Men det er ikke desto mindre tilfældet, og det blev bevist tirsdag aften ved Kammerslusen.

Forbipasserende ved slusekammeret havde set noget ”flimmer” på vandet, som de opfattede som dieselolie. Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe blev tilkaldt, og en prøve af vandet viste, at der var tale om naturens eget stof, okker, og ikke dieselolie.

Sagen er, at det ”flimmer” dieselolie giver i vandet, er stærkere og mere varieret i farverne, end det flimmer ”okker” giver.

Sydvestjysk Brandvæsen kunne således køre hjem uden at være kommet i aktion ud over at have taget en prøve af vandet.