(Søndag den 4. december) Ribe emmer af jul i disse dage, og et af de steder, hvor der virkelig blev julet, var på brandstationen på Odins Plads.

Ikke alene er garagen med den gamle brandbil ud mod Rosenalle pyntet flot op til jul, men søndag var brandmændenes børn og deres forældre inviteret til julehygge, hvor selve julemanden dukkede op.

Der var sørget for materialer til juledekorationer, og en snes børn fik skabt rigtig mange flotte og fantasifulde dekorationer, inden det var tid til at kaste sig over de godteposer, der også blev delt ud, ligesom der var æbleskiver til alle.

Det var Ribe Brandmandsforening, der stod for arrangementet.