Der har gennem nogen tid været debat om ansvar i forbindelse med uheld og ulykker i forbindelse med udrykningskørsel, og nu er transportminister Thomas Danielsen i gang med at kigge nærmere på området på baggrund af uheldsdata for at se, om restriktionerne i forbindelse med uheld ved udrykningskørsel skal ændres.
Det skriver Beredskabets netavis Beredskabsinfo.
Beredskabsinfo citerer også ministeren for at siger: ”Hvis man som fører af et udrykningskøretøj er indblandet i et færdselsuheld, betyder det ikke, at man automatisk sigtes, tiltales eller straffes for uagtsom kørsel.
Ved udrykningskørsel skal føreren sikre sig, at betingelserne for at køre udrykningskørsel er til stede, og at udrykningskørslen er nødvendig. Herudover skal føreren overholde regler om f.eks. brug af udrykningssignaler og bremse tilstrækkeligt ned ved fremkørsel for rødt lys, således som det fremgår af udrykningsbekendtgørelsen. Hvis betingelserne er opfyldt, er det straffrit at overtræde færdselslovens regler, når man kører udrykningskørsel – også selvom man er indblandet i færdselsuheld”.
Udrykningskørsel gælder brandvæsen, politi, ambulanceberedskaber.
Du kan læse mere ved at klikke her