(Torsdag den 15. januar 2025) En gasflaske løb torsdag aften løbsk ved restauration Pinocio på Overdammen i Ribe, og det medførte en udrykning.
Gasflasken var placeret i en af de varmeovne, der bruges til at hygge med varme om kunderne, der vælger at sidde ude og spise. En utæthed bevirkede, at der slog flammer ud fra flasken, men problemet blev hurtigt løst. Der blev lukket for gassen, og da flasken var kølet ned, kunne den fjernes. Der skete ingen skade på hverken personaler eller materiel ud over, at gasflasken er ubrugelig.