(Søndag den 16. januar) En lastbil sprang søndag aften ved midnatstide læk på Ole Rømers Vej, og det betød, at omkring 30 liter dieselolie løb ud på kørebanen.
Brandvæsnet blev tilkaldt, og det lykkedes at få det meste af olien samlet op med en ”øse”, mens resten blev suget op med ”kattegrus”, hvorefter kørebanen blev gjort ren.
En mekaniker blev tilkaldt, og han kunne reparere lastbilen, så den kunne køre fra stedet ved egen hjælp.