(Søndag den 28. august 2022) Hvad der skulle have været en hyggelig grill-aften, gav i stedet en udrykning fra brandvæsnet.

Grillen var tændt på Falkevej, da en kraftig byge jog alle inden døre. Mens alle var inde, udviklede grillen så meget røg, at det trængte op under tagets udhæng, og af frygt for brand blev brandvæsnet tilkaldt.

Der var heldigvis ikke tale om ild, men et par loftslokaler blev ventileret for røg, mens røgdykkere med et termisk kamera sikrede, at der ikke var ild nogle steder.

– Et par mindre børn, der var noget forskrækkede over det store opbud af brandfolk, fik lov til at kigge ind i brandbilerne, så de kunne se, at der ikke var noget farligt ved dem, fortæller indsatsleder Thomas Laugesen