Kørende bil ramte to andre biler på Seminarievej

/Kørende bil ramte to andre biler på Seminarievej
Kørende bil ramte to andre biler på Seminarievej 2019-01-25T12:49:19+00:00

Project Description

(Fredag 25. jan.) Ingen personer kom noget til, men der skete en del materiel skade på tre biler ved et færdselsuheld fredag middag på Seminarievej.

En bilist kom kørende på vej ud ad Seminarievej fra byen. Bilisten overså en parkeret bil, som vedkommende ramte bag i. Herefter blev den kørende bil kastet over i modsatte vejside, hvor den snittede en anden parkeret bil, inden ulykkesbilen standsede lidt længere fremme. Den parkerede bil, der blev ramt først, blev skubbet op over fortovet.

Ulykkesbilen lækkede en del olie, og Sydvestjysk Brandvæsen Ribe måtte rense vejen for olie og vragrester, ligesom brandfolkene sørgede for at få skubbet de havarerede biler væk fra kørebane og fortov..

Seminarievej var spærret for trafik i en halv times tid.