(Mandag den 13. juli) Indsatsleder Thomas Laugesen kom ud på en lidt usædvanlig opgave, da han mandag formiddag blev kaldt ud til Plougstrupvej.
Det viste sig, at en ko sad fast i et hul på en blød mark.
– Da jeg kom derud, var anmelderen stadig på stedet, og vi fik fat i koens ejer.
– Det viste sig, at vi kunne få koen vendt nede i hullet, så den vendte hovedet den modsatte vej, og herfra kunne den selv gå op af hullet, fortæller Thomas Laugesen efter veloverstået opgave.
Hvilken type ko, der er tale om, vides ikke, men det er ikke den på billedet.