En af decembers mange, gode traditioner findes hos Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe.
Her har medlemmer af Ribe Brandmandsforening sædvanen tro lavet en smuk og sjov juleudstilling, der kan ses i den gamle garage ud mod Rosenalle, hvor den gamle Ford T brandbil også hører til.
Årets juleudstilling er forsynet med et tog, som børnene selv kan få til at køre ved at holde hånden på en rude, hvor det er markeret, at hånden skal være.