(Lørdag den 8. januar) En lejlighed i Asylcentret i Egebæk-Hviding blev lørdag formiddag røg- og sodskadet, da der udbrød brand i lejligheden.

Ilden opstod formentligt på grund af et tændt stearinlys, der stod oven på et køleskab. Det medførte at nogle andre ting på køleskabet brød i brand, og der brændte et hul i selve skabet.

En nabo til den brændende lejlighed greb resolut et en brandspand og fik ilden slukket.

– Han fik et stort klap på skulderen, og vi sørgede for, at lejligheden blev ventileret og at skadesservice blev tilkaldt, så de kunne reducere skaderne, fortæller indsatsleder Thomas Laugesen.

Ingen personer kom noget til.