(Mandag den 10. juni) Det kunne være gået rigtig galt, men en hurtig indsats af først husets beboere og siden brandvæsnet reddede et hus på Havremarken i Gredstedbro fra at brænde.
Husets ejer fortæller, at ilden havde fået fat i et hjørne af huset, der er opført i træ, men heldigvis begyndte beboerne selv slukningsarbejdet, og det holdt ilden i ave indtil brandvæsnet kom frem og kunne slukke effektivt med et højtryksrør. Det var nødvendigt for brandvæsnet at save et hul i den udvendige træmur for at sikre, at der ikke var mere ild i hulrummet.
Recover blev tilkaldt og begyndte straks den udvendige afdækning, så skaderne på huset blev minimeret.
I følges politiet er det en ukrudtsbrænder, der er årsag til branden.