(onsdag den 26. august 2026)

En høstmaskine og 500 kvadratmeter stubmark ved Stavnagervej blev onsdag eftermiddag flammernes bytte.

Sydvestjysk Brandvæsen fra Ribe blev tilkaldt, og i løbet af kort tid lykkedes det at få kontrol med ilden.

Indsatsleder Thomas Laugesen fortæller, at i første omgang koncentrerede brandvæsnet sig om at hindre ilden i at brede sig og derefter slukkede man ilden i maskinen, der blev totalskadet.

Da branden var under kontrol, blev kommunens miljøafdeling tilkaldt, da maskinen indeholdt 500 liter diesel og stod tæt på åen.

Brandmændene satte to højtryksrør samt en BC-udlægning ind mod ilden. Desuden blev en tankvogn fra Gram tilkaldt, men den blev der ikke brug for, da Ribe havde vand nok med.