(Torsdag den 24. juli 2025) Ingen mennesker kom noget til, da der natten til torsdag udbrød en brand i nogle havemøbler ved et hus på Granly i Øster Vedsted.

Der var tale om et havebord og nogle stole, der udbrændte, og de kraftige flammer bevirkede, at ruden i en nærliggende terrassedør sprængtes. Ilden nåede dog ikke at brede sig til huset, da husets ejer med en haveslange fik ilden slukket. Brandmændene sørgede for, at de sidste rester af ild blev slukket.

Alle personer i huset kom ud, og en tilkaldt ambulance blev der ikke brug for.

Branden skyldes formentligt et myggelys.

Branden blev slukket med et HT-rør.