(Søndag den 24. juli 2022) En garage blev skadet, da der søndag eftermiddag udbrød brand  i garagen ved en ejendom på  Trojelsvej. Brandfolkene var hurtigt på stedet, og det lykkedes at få ilden slukket, inden der skete de helt store skader, og inden ilden bredte sig til selve huset.

Det var dog nødvendigt at brække nogle plader af garagen for at sikre, at ilden var helt slukket.

Indsatsleder Kjeld Tauman fortæller, at ejeren af ejendommen gjorde alt rigtigt, da ilden brød ud:

– Han ringede omgående 112 og begyndte at sprøjte vand på ilden, og dermed reddede han garage og hus.

Kjeld Tauman gør i øvrigt opmærksom på, at man skal passe på med ild, for naturen er tør.