(Fredag den 24. juni 2022) Det var ikke alle bål, der torsdag aften var Sct. Hansbål.
På Hjortlundvej udbrændte en campingvogn sidst på aftenen. Forbipasserende så, der var ild i en ældre vogn, og de alarmerede brandvæsnet.
På trods af ihærdige forsøg på at slukke branden udbrændte vognen stort set, men ingen personer kom noget til.
Brandvæsnet satte et par røgdykkere med HT ind på slukningen, der blev afsluttet med tankvognens vandkanon.