(Søndag den 12. februar 2023) Det var børnenes dag på brandstationen i Ribe denne søndag.
16 børn fordelt på to hold efter alder kæmpede om at blive kattekonge og kattedronning, og de store fik forbavsende hurtigt slået hul på tønden, så de godter, der var i den kunne komme til deres ret. For de mindre tog det lidt længere tid, men mange ihærdige forsøg gjorde også kål på den tønde.
Det var Ribe Brandmandsforening, der havde taget lidt forskud på fastelavn og havde lavet fastelavnsfest denne søndag. Og at festen var en uge tidligere end den egentlige fastelavnssøndag, gjorde ingen skår i glæden.
Se hvem der blev kattekonger og -dronninger nederst.