Brandberedskabet på Mandø er blevet kraftigt opgraderet, idet brandfolkene på Vadehavsøen har fået nyt udstyr og materiel. De lokale brandmænd skal desuden på kursus for at få genopfrisket deres viden, og sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, får tilbud om at komme med på kurset, så de også kan indtræde i beredskabet som supplement til de lokale brandmænd.

Brandstationen på Mandø er blevet forsynet med en helt ny trailer pakket op med b- og c-slanger, strålerør, fordelere, røgdykkerudstyr og andet slukningsmateriel. Den nye trailer kan trækkes både efter en bil eller en traktor, og den er pakket op med c-slangerne i kurve, mens b-slangerne ligger i rum på traileren, så de kan lægges ud under kørsel. Fra at have mellem 300-500 meter slange, er der nu mellem 800 og 1000 meter på traileren.

Traileren er pakket med c-slanger i kurve og b-slanger lige til at rulle ud. T.h. trailer med pumpe efterspændt, så det hele kan rykke ud samlet.

Den nye trailer er  hensigtsmæssigt pakket op og lavet, så der er kobling til både bil og traktor, som Niels Chr. Nielsen viser til højre på billederne.

Vandforsyningen sker fra fire strategisk placerede boringer, hvor en ny pumpe kan suge vandet op. Den nye pumpe er bygget specielt til brug ved brandbekæmpelse.

Selv om der er røgdykkerudstyr på traileren, er de lokale brandmænd ikke uddannede røgdykkere. Udstyret bruges til at undgå røg ved bekæmpelse af branden ude fra. Selve indtrængen i en brændende bygning varetages af SVJB fra Ribe.

De lokale brandmænd har alle deres branddragter, men nu er stationen også forsynet med branddragter, der kan bruges af de sommerhusejere eller campister, der træder til som supplement til det lokale brandvæsen.

Handleplaner

– Med det materiel og udstyr, der nu er på øen, er beboerne så godt rustet som overhovedet muligt. Den trailer, der er pakket op, kan i princippet det samme som en autosprøjte, siger beredskabsinspektør Thomas Laugesen, Sydvestjysk Brandvæsen, der også omfatter Mandø. Thomas Laugesen har i SVJB ansvar for køretøjer og udstyr.

Han fortæller også, at der er lavet handleplaner for et hvert tænkeligt scenarie på den lille vadehavsø.

– Problemet er, at vi ikke altid kan være sikre på at kunne køre til øen, og selv om vi kan køre, er vores responstid omkring 25 minutter. Derfor har vi placeret fuldt udstyr på øen, så de selv kan bekæmpe en brand. Så snart alarmen går, er vi via radioen i kontakt med lederen af det lokale brandvæsen. Kan vi køre til øen, sender vi en normal udrykning bestående af indsatsleder, sprøjte og tankvogn.

– Indsatslederen vurderer i hvert tilfælde i samråd med de lokale brandmænd, hvordan vandstanden og vejrsituationen er, og i dag kan vi køre ved en vandstand på plus 90 centimeter over 0. Hvis vandet står højere, er der omkring 30 centimeter vand på Låningsvejen, som vi i givet fald ikke kan se.

Thomas Laugesen med udstyret til helikoptertransporten. Den ene pose er pakket, mens den anden lynhurtigt kan pakkes med udstyr fra sprøjten. Begge poser er forsynet med vægtangivelser, som er et krav fra flyvevåbnet.

– I de tilfælde der en aftale med flyvevåbnet, der stiller en helikopter til rådighed, og vi har færdigt udstyr pakket på stationen, der hurtigt kan køres til vores mødested og sammen med personale læsses i helikopteren, fortæller Thomas Laugesen.

Han fortæller videre, at før stationen i Ribe fik Unimog’en, der har en stor frihøjde, kunne SVJB i Ribe køre til Mandø 40 procent af tiden. Den tid er udvidet til 60 procent efter Unimog’ens ankomst.

På Mandø er der en ”heliport” tæt ved den centralt placerede kirke, og kan den ikke bruges eksempelvis på grund af røg, er der en alternativ landingsplads på den sydlige del af øen.

Giver større tryghed

På Mandø er der glæde over den optimering af materiel og udstyr, der har fundet sted.

– Det giver en større tryghed, er lederen af det lokale brandvæsen, Niels Chr. Nielsen, og hans assistent Karin Fredskild enige i.

– Det er dejligt med det nye udstyr. Vi kan nå langt længere ud, men vi skal selvfølgelig altid have stationen i Ribe i baghånden, siger Niels Chr. Nielsen, der har været leder af det lokale brandvæsen i 30 år.

Han fortæller videre, at man i tørre perioder som sommeren 2018 kan supplere udstyret med en vandtankvogn i form af en slamsuger fyldt med vand, som kan levere vand til de naturbrande, hvor slangeudlægning ikke er nok. Desuden er der sat branddaskere op i klitterne, så fastboende og gæster omgående kan starte bekæmpelsen af en naturbrand.

Sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, får desuden tilbud om at supplere de lokale brandmænd og komme med på kursus.

– Vi er ikke mange fastboende på øen, men de, der har stor tilknytning til øen og er her meget af tiden, vil kunne supplere os, for det er jo også i deres interesse, at brandene bliver slukket. Vi har f.eks. fire unge mennesker, der er fra 18 til 23 år, som ofte er på øen, og de vil være et kærkomment supplement, siger Karin Fredskild.

Både Niels Chr. Nielsen og Karin Fredskild peger på, at det handler om sammenhold.

– Og når det gælder hjælp til beredskabet, handler det hverken om alder eller køn, påpeger Karin Fredskild.