Project Description

(Lørdag 12. dec.) En person blev kørt til behandling på Sydvestjysk Sygehus efter et færdselsuheld på Kongeåvej umiddelbart nord for Gredstedbro, hvor Jernvedvej munder ud i Kongeåvej. Personen slap tilsyneladende med lettere kvæstelser.

Kongeåvej var i en lille times tid spærret for trafik mens redningsmandskabet arbejdede på stedet.

Der var tale om et solouheld, hvor en bilist af ukendte årsager kørte i grøften på et sted, hvor grøften er mere end en meter dyb. Det betød, at føreren af bilen blev teknisk fastklemt, idet det ikke umiddelbart var muligt at få vedkommende ud. Det lykkedes dog uden brug af klippeværktøj.

Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe sendte sprøjte og tankvogn til stedet. Opgaven var løst på en times tid.